Rullegræs tåler let færdsel lige efter udlægning men bør have mest mulig ro de første 2-3 uger for at sikre en god etablering.

Efter udlægning vil plejen typisk omfatte:

1. Vanding
   Rullegræs skal holdes fugtig indtil græsmåtterne er groet fast. Vanding 1. gang lige efter udlægning. Den følgende tid skal der, selvfølgelig afhængig af naturlig nedbør, vandes med 2 til 3 dages mellemrum. I solrige perioder lige efter udlægning skal man være meget opmærksom på vanding, også evt. midt på dagen når solen er værst. Ellers bør vandingen ske som en gennemvanding med 15-20 mm vand. Efterhånden som græsset gror fast øges vandingsintervallerne. Når græsset er groet helt fast er det kun nødvendigt evt. at vande i helt tørre perioder.

2. Gødskning
   Efter 3 uger kan græssets vækst stimuleres med en plænegødning, ca. 2,5 kg pr. 100 m2. Herefter kan den årlige gødskning udføres som f.eks. 3 årlige gødskninger i april, juli og september hvor der gives samme dosering af en plænegødning. Klippes græsset med opsamler kan der øges til 5 gødskninger i vækstsæsonen.

3. Klipning
   Græsset klippes 1. gang ca. 1 uge efter udlægning. Herefter klippes græsset efter behov. Ved ca. 5 cm højde klippes ned til 3 cm, aldrig kortere. Klip ikke mere end 1/3 af græshøjden i én klipning. I meget tørre perioder bør klippehøjden øges lidt.

4. Verikalskæring
   Der må tidligst vertikalskæres efter 2 måneder. Herefter udføres vertikalskæringer bedst i april/maj eller august/september.

5. Mos
   Mos i græs er et symptom på græs der trives dårligt. Dette ses hyppigst på fugtige og skyggefulde steder. Generelt forebygges mosdannelse bedst ved at holde en velplejet plæne hvor græsset trives optimalt. Dvs. gødskning og regelmæssige klipninger hvor græsset ikke klippes for kort (dette svækker græsset). Årlige vertikalskæring eller plæneluftninger kan desuden forbedre græssets vækstbetingelser og begrænse mosdannelsen. Er der tale om sur jord (lavt reaktionstal) gives der kalk. Mos kan kortvarigt bekæmpes med en blanding af 3 kg svovlsur ammoniak og 1 kg. jernvitriol opblandet i fint sand. Dette rækker til 100 m2. Udbringes bedst om morgenen på dugvådt græs og hvor der forventes sol i løbet af dagen. Det visne mos rives efterfølgende sammen.

6. Skadedyr og sygdomme
   For at forebygge svampesygdommen sneskimmel i græs bør der i efteråret rives græsafklip og blade sammen så plænen får luft. Der kan efter udlægning af rullegræs fremkomme en lille brun svamp (høsletsvamp) der stammer fra den udlagte tørv. Svampen er uskadelig og forsvinder i takt med klipning af græsset. I græsset kan der også komme skadelige insekter af f.eks. stankelbenslarver eller gåsebillelarver. Disse lever af græsrødder og kan lave betydelige skader, især på lette jorder. Bekæmpes specifikt med kemiske bekæmpelsesmidler.

Græs sås bedst i august/september. Alternativt en forårssåning til medio maj. En sået græsplæne kan først forventes at være slidstærk efter én hel vækstsæson.

Plejen vil i de kommende år kunne omfatte:

1. Vanding
   Nysået græs bør generelt ikke kunstvandes på grund af risikoen for at vand, sammen med græsfrø, samles i lavninger. Tillige giver kunstvanding jorden en hård skorpe der påvirker spiringen negativt. Men fugtighed i jorden er en forudsætning for at græsfrøene spirer så skal der vandes i længerevarende tørre perioder, skal det ske med fin forstøvning.

2. Fremspiring
   Græsset fremspirer, afhængig af sort og fugtighed, efter 1-4 uger. En noget uens fremspiring kan sjældent undgås. Bare pletter kan evt. skyldes vandmangel eller at frøene er blæst vækst. Evt. huller løsnes let i de øverste centimer med en rive, hvorefter der nysås.

3. Ukrudt
   Der er helt normalt at der efter såning fremspirer en mængde ukrudtsarter sammen med græsset. De fleste er enårige arter der forsvinder i takt med at græsset vokser til og klippes. Enkelt større og aggressive arter kan luges væk i starten. En egentlig sprøjtning med ukrudtsmidler må tidligst foretages 3-4 måneder efter såning.

4. Gødskning
   Når græsset er vel fremspiret og tæt i væksten stimuleres med en plænegødning, ca. 2,5 kg pr. 100 m2. Herefter kan den årlige gødskning udføres som f.eks. 3 årlige gødskninger i april, juli og september hvor der gives samme dosering af en plænegødning. Klippes græsset med opsamler kan der øges til 5 gødskninger i vækstsæsonen.

5. Klipning
   Græsset klippes 1. gang ved ca. 6 cm græshøjde. Herefter klippes græsset efter behov. Ved ca. 5 cm højde klippes ned til 3 cm, aldrig kortere. Klip ikke mere end 1/3 af græshøjden i én klipning. I meget tørre perioder bør klippehøjden øges lidt.

6. Verikalskæring
   Der må tidligst vertikalskæres efter 1. vækstsæson. Herefter udføres vertikalskæringer bedst i april/maj eller august/september.

7. Mos
   Mos i græs er et symptom på græs der trives dårligt. Dette ses hyppigst på fugtige og skyggefulde steder. Generelt forebygges mosdannelse bedst ved at holde en velplejet plæne hvor græsset trives optimalt. Dvs. gødskning og regelmæssige klipninger hvor græsset ikke klippes for kort (dette svækker græsset). Årlige vertikalskæring eller plæneluftninger kan desuden forbedre græssets vækstbetingelser og begrænse mosdannelsen. Er der tale om sur jord (lavt reaktionstal) gives der kalk. Mos kan kortvarigt bekæmpes med en blanding af 3 kg svovlsur ammoniak og 1 kg. jernvitriol opblandet i fint sand. Dette rækker til 100 m2. Udbringes bedst om morgenen på dugvådt græs og hvor der forventes sol i løbet af dagen. Det visne mos rives efterfølgende sammen

8. Skadedyr og sygdomme
   For at forebygge svampesygdommen sneskimmel i græs bør der i efteråret rives græsafklip og blade sammen så plænen får luft. I græsset kan der også komme skadelige insekter af f.eks. stankelbenslarver eller gåsebillelarver. Disse lever af græsrødder og kan lave betydelige skader, især på lette jorder. Bekæmpes specifikt med kemiske bekæmpelsesmidler

Efter anlæg af faste belægninger er det vigtigt at foretage en løbende vedligeholdelse. Ellers nedbrydes belægningens bæreevne på længere sigt, samtidig med at udseendet forringes.

Vedligeholdelsen vil omfatte:

1. Fuger
   Tætte fuger er med til at binde belægningsstenene sammen og hindre nedtrængende vand der vil kunne ødelægge bæreevnen. Fejning samt vejr og vind fjerner løbende det øverste fugemateriale. Dette bør efterfyldes med 0-4 mm bakkesand, søsand eller stenmel. Samlinger af muld, snavs m.m. bør fejes op og fugerne efterfyldes.

2. Saltning
   Saltning om vinteren er med til at nedbryde belægningssten. Bør begrænset til et minimum eller alternativt anvende grus.

3. Lunker
   Lunker er sætninger i belægninger der kan skyldes indvoksende trærødder, for stor trafikbelastning eller sætninger i kloakrør eller bærelag. Lunker bør hurtigst mulig oprettes så vandsamlinger undgås. Disse vil nemlig samle urenheder, alger og mos samt alvorligst. Sående vand trænger ned i bærelaget og sænker dermed bæreevnen.

4. Ukrudt
   Ukrudt i fugerne skal bekæmpes. De fremmer nedbrydningen af belægningens udseende og bæreevne ved at vokse ned i fugerne og samle jord og skidt. En hyppig og regelmæssig indsats med gasbrænder (mens ukrudtet er småt) er en overkommelig måde at holde sin belægning på. Trækkes større ukrudt op af fuger er det vigtig at efterfylde fugerne så disse holdes ”forseglede” med fugemateriale.

5. Rengøring
   Belægninger vil med tiden blive lidt mørkere pga. afsætninger af organiske og uorganiske urenheder fra luften samt gummi fra dæk. Dette problem kan reduceres ved regelmæssige fejninger samt eventuel rengøring med et rengøringsmiddel. Højtryksrensning bør anvendes med forsigtighed. Forkert anvendt kan fugematerialet hvirvles op og belægningens overflade ødelægges, så denne bliver mere ru. Hermed bliver det lettere modtagelig for skidt, alger og mos der kan sætte sig i ujævnhederne. Anvendes højtryksrensning skal det ske med en maksimal vinkel på 30 grader i forhold til belægningen og ved moderat tryk.

6. Spild
   Fastklæbet tyggegummi kan opblødes med kloroform og skarves af. Frisk spildt olie suges op med papir, savsmuld eller klud. Olie der er trængt ned i stenene kan afrenses med sulfo og varmt vand ligesom motorrens er anvendeligt.

Forudsætningerne for en god og sikker etablering af nyplantede træer, buske og stauder er en korrekt udført plantning.

Men derudover er den efterfølgende pleje helt afgørende for at planterne etablerer sig og får en god udvikling på længere sigt.

Plejen vil de første vækstsæsoner omfatte:

1. Vanding
   Nyplantede planter må aldrig udtørre i rodzonen. Dette skal iagttages indtil planten, afhængig af art og plantested, er veletableret. Jordens evne til at holde på fugtigheden er forskellig afhængig af om det er en let sandjord eller en tung lerjord. Sandjorder tørrer hurtigere ud. Når der vandes skal det ske som en ordentlig gennemvanding af jorden, ca. 30 mm er vejledende. Omkring enkeltplanter kan en ”gryde” i jorden lette vandingen, mens hække nemmest og bedst vandes med udlagte siveslanger, tilkoblet til en vandhane. Vær særlig opmærksom ved plantning under større træer. Her er der meget stor risiko for vandmangel, da træerne med deres etablerede rodnet hurtig opsuger vandet.

2. Renholdelse for ukrudt, især græs, omkring planterne
   Ukrudt er en alvorlig konkurrent for planterne om vand, næring og lys. Følsomheden er selvfølgelig afhængig af planteart og størrelse. For busk- og hækplanter bør der som minimum holdes ren jord 30 cm rundt om planterne de første 3 vækstsæsoner. Træer bør holdes ren for ukrudt/græs i en cirkel med diameteren 1 meter. Dette er især vigtigt ved plantning i græsplæner.

3. Gødskning
   Er under normale forhold ikke nødvendigt de første år. Dog kan en kvælstofgødskning være nødvendig såfremt der er flisdækket omkring planterne, idet omsætningen af flis i jorden forbruger den tilgængelige kvælstof.

4. Jorddækning
   Ukrudtsdug, træflis eller andre afdækningsmaterialer kan være anvendeligt som jorddækning for at undgå ukrudt. Jorden skal i begge tilfælde være helt fri for flerårigt rodukrudt inden udlægning. Flis skal anvendes i minimus 10 cm tykkelse og skal suppleres løbende som følge af nedbrydning. Kvælstoftgødskning kan være nødvendigt de følgende år.

5. Beskæring
   Normalt er beskæring ikke aktuelt de første år, udover døde eller knækkede grene. Hækplanter beskæres på siderne når den ønskede hækbredde er opnået. For hækplanter med gennemgående akse som bla. bøg, avnbøg, navr og thuja må toppen først klippes når den ønskede højde er opnået. Frugttræer, dog undtaget espaliertræer, bør generelt ikke beskæres de første vækstsæsoner. Visse bunddækkende buske eller fritvoksende hække kan nedskæres til 15- 20 cm over jorden hvis en bedre og tættere forgrening ønskes.

6. Skadedyr og sygdomme
   Enkelte skadedyr eller svampesygdomme kan være livstruende for nyplantede planter. Her må de nærmere omstændigheder undersøges og evt. bekæmpelse iværksættes.